Arrangementer, som har været afholdt i 2019
2019
05.02.2019
v/cand.phil og tidl. direktør for Nordens Hus i Island Torben K. Rasmussen
Hvad kan danskerne lære
af det islandske folk?
Et foredrag om det moderne Island og nogle af landets mange mysterier, bl.a. hvordan en befolkning på 345.500 mennesker, 390.000 får, 65.000 heste og en hel del fisk kan opretholde en fuldt moderne stat med alle dens institutioner og karaktertræk.
For 14-16 år siden kunne man oven i købet opleve, at islændingene opkøbte markante virksomheder som Magasin du Nord, Illum, Hotel D’Angleterre, Sterling, Maersk Air, Scanvægt, FIH Erhvervsbank… Islandsk kontrollerede virksomheder havde i de gode tider ansat mere end 100.000 mennesker uden for landets grænser.
I 2008 gik de næsten statsbankerot, og hver enkelt islænding kom til at hæfte for en svimlende gæld. Og nu går det igen meget bedre, i det mindste helt overordnet set.
I april 2016 måtte statsministeren træde tilbage – hvorfor? Der har været afholdt to parlamentsvalg inden for mindre end ét år!
Hvad sker der dog i Island i disse år? Hænger det hele sammen med en usædvanlig arbejdsomhed og fleksibilitet eller måske med, at der også bor alfer, nisser, gnomer og andre små folk i Island?
Dette er et samarbejde mellem Folkeuniversitetet Vesthimmerland og Foreningen Norden.
21.02.2019
Meteorolog og klimaforsker Jesper Theilgaard
Den globale opvarmning
Jesper Theilgaard er en dansk meteorolog, student fra Vejle og uddannet flyvemeteorolog i 1978. Derefter
arbejdede han 12 år ved Flyvevejrtjenesten i Københavns Lufthavn.
I forbindelse med en omorganisering af de danske meteorologiske vejrtjenester blev Jesper Theilgaard ansat på Danmarks Meteorologiske
Institut og derefter tilknyttet TV-Avisen på DR, hvor han har fungeret som tv-meteorolog indtil 2018.
Jesper Theilgaard har derudover skrevet flere bøger om meteorologiske forhold og modtog i 2007 Gyldendals
faglitterære pris for bogen ”Det danske vejr”.
07.03.2019
Professor Johs. Nørregaard Frandsen
Limfjordens nye digtere
Johs. Nørregaard Frandsen er professor ved Institut for Kulturvidenskaber og leder af H.C. Andersen Centret, Syddansk Universitet (SDU), Odense.
Han er født i 1950 og opvokset i et vestjysk landsogn.
Arbejdede i en årrække ved landbrug og industri.
Magister (Nordisk litteratur + historie) 1980 / Højskolelærer og lærer på Teknisk Skole. Fra 1984 fuldtidsansat ved Odense/Syddansk
Universitet. Nu som professor og centerleder.
Forfatter til bøger, afhandlinger, artikler, kronikker. Har forfattet eller været medforfatter til en lang række bøger, senest blandt andet:
· Mere end en skole: Efterskolens historie (2012)
· Hans Christian Andersen
in China (Shanghai/Odense) (2013)
· H.C. Andersen i det moderne samfund (2013)
·
Forsamlingshuse er dansk kulturarv (2014)
· Som dybest brønd. Jeppe Aakjærs lyrik (2014)
I øvrigt
har Johs. Nørregaard Frandsen medvirket i en række kultur- og debatprogrammer i radio og TV,og ud over at være klummeskribent i Kristeligt Dagblad, er han en aktiv foredragsholder og debattør.
21.03.2019
Mag. Art., og tidligere forstander på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen
Forundringsparathed
Jørgen Carlsen var forstander for Testrup Højskole 1986-2017 og medlem af Det Etiske Råd 2011-2017.
Han er student fra Sønderborg Statsskole og blev mag. art. i idéhistorie fra
Aarhus Universitet i 1977. Jørgen Carlsen var derefter ansat på Aarhus Universitet og Danmarks Lærerhøjskole indtil han i 1986 blev forstander for Testrup Højskole.
Jørgen Carlsen er censorformand for faget idéhistorie
og klummeskribent i Kristelig Dagblad. Han var medredaktør af den 18. udgave af Højskolesangbogen og han har bidraget til en række udgivelser om idéhistoriske, filosofiske og pædagogiske emner.
11.04.2019
Cand.Mag. Jacob Birkler
Menneskesyn til eftersyn
Jacob Birkler er en dansk filosof, forfatter, debattør og foredragsholder og har været medlem af Det Etiske Råd siden 2010 samt været formand for rådet fra 2011 til 2016.
Birkler er cand.mag. i filosofi og psykologi fra Århus Universitet i 2000, AC-underviser på Ribe Amts Sygeplejeskole fra 2000 til 2005, lektor på jordemoderuddannelsen, UC-Syd fra 2005 til 2013, ph.d. i medicinsk etik fra Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet, Syddansk Universitet i 2009.
Birkler har skrevet en række fagbøger om etik og moral og har bidraget med artikler i fagblade og videnskabelige tidsskrifter samt debattør i danske medier. I 2016 modtog han Ældrerådenes
Hæderspris.
25.04.2019
Kand.samf.øk., formand for Akademisk Råd, Mogens Ove Madsen
Er den økonomiske depression forbi
- kan det ske igen?
Mogens Ove Madsen er uddannet Kand.samf.øk. Han er aktiv i dansk politik, først i Radikal Ungdom, hvor han var politisk næstformand i 1976-77, derefter
i Socialdemo-kratiet, som han forlod i 2001 til fordel for SF. I 2012 vendte han tilbage til Socialdemokratiet.
Madsen sad i kommunalbestyrelsen i Nibe Kommune frem til kommunen blev lagt sammen med Hals, Sejlflod og Aalborg kommune.
Som socialdemokrat var han stedfortræder i Europaparlamentet. I SF har han været medlem af hovedbestyrelsen og folketingskandidat i Frederikshavnkredsen. I 2009 blev han valgt til regionsrådet i Region Nordjylland,
hvor han er formand for udvalget for Specialsektoren og medlem af det rådgivende udvalg for medicin. Formand for Akademisk Råd, Det samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet og formand for Oecon-studienævnet, Aalborg Universitet.
Genvalgt til regionsrådet i Region Nordjylland for perioden 2018-2021.
09.09.2019
Mikkel Wold, sognepræst ved Marmorkirken i København.
Krop, ånd og jagten på Lykke.
Vi har i stigende omfang kastet os over en kropskultur, hvor vi er dybt optaget af kosten, motionen, sporten og nogle gange ekstremsporten. Nogle gange er det som om sporten næsten får en meningsbærende
karakter for vores liv. I særlige tilfælde er det som om sporten bliver nutidens udgave af askesen.
Men sporten kan ikke gøre vores liv lykkeligt eller meningsfuldt. Den er vigtig, men den er ikke det eneste. I vores egen tid glemmer
vi ofte indholdet af begreberne sjæl og ånd til fordel for krop. En sund sjæl i et sundt legeme sagde digteren Juvenal. Hvad blev der af sjælen. Og ånden?
24.09.2019 og 26.09.2019
To foredrag v/Jesper Jespersen, professor, dr.scient.adm, Roskilde Universitet
1) Keynes - det
20. århundredes makroøkonomi: Økonomi, politik og virkelighed.
John Maynard Keynes (1883-1946) revolutionerede i 1936 den samfundsøkonomiske forståelse og betydningen
af økonomisk politik med sit hovedværk The General Theory of Employment, Interest and Money. Han blev arkitekten bag det 20. århundredes mest fremgangsrige periode fra 1945-1970 med økonomisk vækst og hidtil uset lav
arbejdsløshed. Vi ser på baggrunden for, at Keynes kunne bryde med den hidtidige neoklassiske, stærkt markedsorienterede, økonomiske teori. Hans teorier lå bag udformningen af det internationale samarbejde, Bretton Woods systemet,
der muliggjorde opbygningen af efterkrigstidens velfærdsstater.
2) Vækst, fordeling og bæredygtighed i det 21. århundrede.
John Maynard Keynes (1883-1946) revolutionerede i 1936 den samfundsøkonomiske forståelse og betydningen af økonomisk politik med sit hovedværk The General Theory of Employment, Interest and Money. Han blev arkitekten
bag det 20. århundredes mest fremgangsrige periode fra 1945-1970 med økonomisk vækst og hidtil uset lav arbejdsløshed. Vi ser på baggrunden for, at Keynes kunne bryde med den hidtidige neoklassiske, stærkt markedsorienterede,
økonomiske teori. Hans teorier lå bag udformningen af det internationale samarbejde, Bretton Woods systemet, der muliggjorde opbygningen af efterkrigstidens velfærdsstater.
3.10.2019
Mickey Gjerris, cand.theol, Ph.D. lektor i bioetik ved Kbh.Uni.
Det svære valg: prioritering i sundhedsvæsenet.
Den økonomiske situation stiller krav til anvendelsen af samfundets fælles midler. Samtidig vokser udgifterne til sundhedsvæsenet. Nye dyre behandlingstyper, stigende forventninger hos borgerne og voksende
udgifter til at håndtere ”livsstilssygdomme” forårsaget af fedme, rygning og stress presser budgetterne. Bunken med problemer, som vi gerne vil have løst inden for rammerne af sundhedsvæsenet vokser – men bunken af
penge til at gøre det med, vokser ikke i samme takt. Prioriteringsdiskussionen handler om mange ting. Ingen er i tvivl om, at det er en lægefaglig og en økonomisk diskussion. Men det er mindst lige så meget en diskussion om, hvilke
værdier, der skal guide de mange valg, der skal træffes – og hvordan de valg bør træffes. Prioriteringsdiskussionen er med andre ord også en etisk diskussion.
10.10.2019
Ditte Sørensen, PhD i Statskundskab
Hvor er EU på vej hen?
Blev aflyst pga. sygdom
9.11.2019
Ole Wøjde,
tidligere lektor i dansk og filosofi
Film og foredrag: Hirokazu Kore-eda´s Søstre.
Referat ved Berit Byg
”Søstre”
Lørdag den 9.11.19 fik Folkeuniversitetets gæster udvidet horisonten ved at blive præsenteret for japansk filmkunst i form af Hirukazu Kore-edas film ”Søstre”.
Ole Wøide, tidligere lektor i dansk og filosofi, havde påtaget sig opgaven med at udvide de fremmødtes forestillinger om familiebegrebet.
I modsætning til tidens tendens med høj fart, dramatik og et handlingsmættet plot, ville Kore-edas film bringe os ned i tempo og lade os dvæle ved øjeblikket, der giver plads til, at mennesker kan mødes.
Et af filmens store spørgsmål gik på, hvad der gør os til en familie. Er det blodets bånd, eller vore handlinger mod og for hinanden med henblik på at få skabt en fælles forståelsesramme?
Nogle af filmens virkemidler for at illustrere dette var, at den var opbygget lige som korte, enkeltstående sekvenser eller brikker i et puslespil, der hen ad vejen ender med at føje sig perfekt sammen til en helhed.
De røde tråde, der samlede brikkerne, betjente sig langt hen ad vejen af en stor kropslighed og sanselighed, der blev tydelig især ved genkendelsen af bestemte steder og forskellige madretter.
Når minder på denne måder vækkes til live, kan de virke ganske overrumplende, fordi de kommer uforberedte og gennemtrænger erindringens mange lag, uden nødvendigvis at tage hensyn til et kronologisk, lineært tidsbegreb.
At spor er efterladt tid, så vi især gennem de mange billeder af jernbanespor, der kunne føre søstrene både mod og fra hinanden. Mens især flere generationers blommebrændevin siden blev et karakteristisk billede på lagret og hengemt erindring.
21.11.2019
Broder Berg, mag.art., museumsdirektør.
Kulturarv til eftersyn
Broder Berg er født og opvokset i Flensborg, har læst i Berlin, København og Hamborg, hvor han i 1990 afsluttede universitetsuddannelsen med Magister Artium (MA) i kulturvidenskab (arkæologi og etnologi).
Efter fem år som lærer
på Højskolen Østersøen i Aabenraa blev han ansat som formidlingsinspektør ved Kulturhistorisk Museum Randers (1999-2008).
Siden 2008 har han været museumsdirektør
ved Vesthimmerlands Museum, som er et af landets 27 statsanerkendte museer for arkæologi
og nyere tids kulturhistorie, og fra 2013 også for Stenaldercenter Ertebølle.
Siden 2013 har han været formand for Museumsudvalget for Kulturhistorie under Slots- og Kulturstyrelsen. Derudover sidder han i en række styregrupper og bestyrelser,
herunder Fonden for Vitskøl Klosters Bevarelse, Museet Herregården Hessel og MOSS (Museum for Forsyning og Bæredygtighed).
I sit museumsarbejde prioriterer han formidling, borgerinddragelse og kulturmiljøer højt. Først med campingvognsprojektet ”Vores kulturarv- Vesthimmerland i dialog” (2009) og ”Kulturarvstjenesten Vesthimmerland” (fra 2011), der bl.a. har fremstillet et digitalt kulturarvskort for Vesthimmerland og i de seneste fem år stået for afholdelsen af Kulturarvsmåneden. Siden med ”Kulturarvskommune Vesthimmerland”(2015-2018) samt en målrettet formidlingsindsats på vikingeborgen Aggersborg, der sammen med de andre danske ringborge fra vikingetiden søges optaget på listen over verdensarvssteder.